©2019 by MOB - Mortens billedkunst. Proudly created with Wix.com

VELKOMMEN TIL MORTENS BILLEDKUNST

På denne side kan du se et udvalg af mine tegninger, tryk og malerier.
Kontakt mig gerne, hvis du er interesseret i at se, udstille eller måske købe et af mine billeder.
Ønsker du dig en tegning eller et maleri - og har idéer til motiv, farver eller stil, hører jeg også gerne fra dig. Jeg er hele tiden på udkig efter ny inspiration til billedkunst, netværk og steder at udstille.
venlig hilsen
Morten Birck

 

GALLERI

Malerierne vist på hjemmesiden måler fra 24x30 til 120x90 cm. Alt er unika og malet med lysægte akrylfarver, oliekridt og tuscher af høj kvalitet. Klik på billedet, hvis du ikke kan se hele motivet!

Se nye billeder - følg "mortens_billedkunst" på Instagram

 
rungstedtand1.jpg

RUNGSTEDTAND

I venteværelset hos min søde og dygtige tandlæge på Rungstedvej 69 - tæt ved stationen - har jeg fået lov at udstille et par malerier. De vil løbende blive udskiftet, men kontakt mig gerne, hvis du er interesseret i et af malerierne.


Tandlæge Marie-Louise Astrup-Wrisberg

tlf. 4586 3325

 

UDSTILLINGER

25. maj til 14. august `20: Louiselund

Louiselund 9, 2970 Hørsholm

10. oktober til 1. november `20: Fuglsanghus

Gl. Hovedgade 2, 2970 Hørsholm

December `20: Hørsholm Bibliotek

Bibliotekstorvet 1, 2970 Hørsholm

TIDLIGERE UDSTILLINGER HOS

Omsorgscenter Breelteparken

Lægerne i Kongevejscenteret

Galleri PaxArt

Aktiv Kunst´ medlems-

udstillinger i Fuglsanghus

 

LUNDEVEJSSKOLENS LOGO

August 2019 åbnede Lundevejsskolen - Hørsholms nye specialskole. Jeg har tegnet skolens logo, der nu pryder gavlen ved indgangen. Logoet er skabt med tanke på den omsorg, virkelyst og mangfoldighed - samt de små og store fællesskaber, der forhåbentligt bliver virkelighed for skolens skønne børn og unge.

 

HVEM ER JEG?

Født 1972. Bor med min familie i Hørsholm, hvor jeg også arbejder som lærer.
Mine billeder er ofte en leg med farver og motiver, der er inspireret af naturen eller hentet fra fantasiens verden. Fugle, fisk, himmel og hav - eller den lille astronaut, der rejser alene gennem tid og rum - er en fast del af mit univers. Jeg har altid tegnet, men har de sidste år fokuseret på akrylmalerier og med stor fornøjelse afprøvet nye teknikker. I foreningen Aktiv Kunst har jeg fundet netværk og mulighed for at udstille lokalt. Jeg maler for sjov - og fordi jeg ikke kan lade være - men det er selvfølgelig altid rart, når andre også kan lide resultatet. Når jeg lægger nye billeder på instagram, er det netop fordi, der indimellem kommer likes og kommentarer fra fjerne steder som Marokko eller Japan. Hvis du har en kommentar eller er interesseret i et af mine billeder, hører jeg også gerne fra dig!

 

En bjergbestigerske
Parafrase/kopi af J. F. Willumsens maleri  fra 1904/1912 og et af mine første større akrylmalerier (123x156cm).

 
 
 
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now